Nemme Keto Pandekager til Morgenmad eller Dessert
25 min4,1 fra 7 anmeldelser
Denne opskrift er til dig, der leder efter en sund og lækker måde at nyde pandekager på! Pandekagerne er keto, low-carb, glutenfri og sukkerfri.
Denne opskrift er til dig, der leder efter en sund og lækker måde at nyde pandekager på! Pandekagerne er keto, low-carb, glutenfri og sukkerfri, så de er perfekte til folk med fødevareallergier eller andre, der gerne vil reducere deres kulhydratindtag.
Opskriften inkluderer ingredienser som fiberhusk og mandelmel, som giver pandekagerne en god konsistens og en dejlig smag af mandler. Sukrin Gold, som er en sukkererstatning lavet af erythritol, tilføjer en sød smag til pandekagerne uden at øge kalorieindholdet eller kulhydraterne.
Hvis du mangler Sukrin Gold, så kan du støtte vores blog ved at købe det via dette link.
Server disse pandekager med dit yndlingstopping, såsom bær, smør eller flødeskum.
- Forberedelse
- 5 min
- Tilberedning
- 20 min
- Samlet tid
- 25 min
- 1,6 g netto-kulhydrater
- 159 kcal
- 5,4 g protein
Alle tal er pr. portion.
Ingredienser
Indeholder reklamelinks
Fremgangsmåde
Bland fiberhusk, mandelmel, Sukrin Gold, salt og bagepulver sammen i en skål.
Smelt smørret i en gryde og pisk det sammen med fløden og de tørre ingredienser.
Pisk æggene i ét ad gangen, og tilsæt derefter en teskefuld vaniljeekstrakt for at give en ekstra smag af vanilje.
Varm en pande op på medium varme og smelt smør eller kokosolie på panden, før du steger hver enkelt pandekage.
Hæld ca. en spiseskefuld dej på panden for hver pandekage og steg i ca. 2-3 minutter på hver side, eller indtil pandekagerne er gyldenbrune og luftige.
Server pandekagerne med et drys Sukrin Gold eller med din yndlings toppings såsom bær, smør eller flødeskum.
Noter
Dejen ser lidt mystisk ud, men pandekagerne ligner helt almindelige pandekager.
Du kan vælge at lave mere amerikanske klatkage-agtige pandekager ved at reducere mængden af fløde til 1 dl.
Anmeldelser
Skriv en kommentar
Har du prøvet opskriften? Din kommentar vises, når vi har godkendt den.
Bente Petersen
29. december 2025
4 af 5 stjernerDejen bliver bedre og især tyndere, hvis man enten reducerer mængden af loppefrøskaller, eller skynder sig at bruge dejen, så snart skallerne er rørt i, da det er dem, der hurtigt suger væden og fortykker dejen
Rasmus T. Jørgensen
30. maj 2026
God ide. Det vil vi prøve.
Kh.
Rasmus
laila
11. januar 2025
kan men ikke bruge Sukrin melis i stedet for Sukrin Gold og hvis hvor meget skal jeg bruge til opskrift
Rasmus T. Jørgensen
30. maj 2026
Kære Laila
Jo, det kan du. Jeg ville så bruge ca. 2/3 eller halvt så meget (altså i fylde).
Kh.
Rasmus
Sofie
10. maj 2024
5 af 5 stjernerDe får selvfølgelig fuld plade 🙏
Rasmus T. Jørgensen
7. august 2024
🤗 dejligt!
Sofie
10. maj 2024
“De bedste pandekager du nogensinde har lavet mor!!” – citat ungerne 4 og 6 år.
Min mand og jeg er på nyt eventyr i keto-universet, og vi må ærligt indrømme at den her opskrift, kommer til at være en tilbagevendende succes, til weekend hyggen.
Fulgte opskriften, og skulle lige lære hvordan dejen opførte sig. De steger nemlig ikke helt igennem som almindelige pandekager. Men da jeg lige fik krammet på dem, blev de ikke helt så mørke. Og uanset så smager de himmelsk, og har en virkelig lækker fluffy konsistens.
Jeg er på opdagelse i jeres opskrifter, og det er vildt fedt.
Tak for en dejlig side 😊
Rasmus T. Jørgensen
7. august 2024
Fedt, at du kan lide vores opskrifter og hjemmeside. Vi har været igang med flytning og renovering i snart 5 mdr., men derefter begynder vi igen at lægge nye opskrifter på siden. Det er klart nemmest at lave mad, når man har et køkken! 😅
Rita
7. oktober 2023
5 af 5 stjernerFungerer også superfint som vaffeldej. Bager en stor portion i silikone-forme i ovnen. 10-12 minutter ved 220 grader. De kan sagtens fryses:)
Rasmus T. Jørgensen
16. november 2023
Spændende. Det må vi prøve! 🙂
Claus Jakobsen
14. september 2023
1 af 5 stjernerPrøvede din pandekageopskrift – det gik desværre ikke så godt. Dejen blev underlig tyk og det virker umiddelbart som om at der skal mere fløde/væske i og måske man skal overveje at skifte fiber husk ud med pofiber og så måske i mindre mængder.
Opskriften skal nok lige fintunes lidt.
Rasmus T. Jørgensen
16. november 2023
Kære Claus. Øv øv. Der er ingen tvivl om, at det er en mærkelig konsistens og smagen er heller ikke som almindelige pandekager, men vi havde nu held med at lave nogle gode pandekager alligevel. Jeg håber du finder en opskrift, du har mere held med. 🙂
Emiel
16. juni 2023
Jeg justerede mængden til 15 pandekager og endte med at tilføje 4 æg mere og 2 dl ekstra fløde, for at få konsistensen mere flydende. Så 10 æg og en halv liter fløde.
Pandekagedejen ville stadig ikke flyde ud på panden, så jeg måtte hjælpe med skeen og de blev stadig ret tykke… måske for meget Husk? 6 spiseskefulde er jo en del…Anyhoo, de smager fint. 🙂
…og det er jo det vigtigste.
Rasmus T. Jørgensen
3. august 2023
Kære Emiel
Tak for din kommentar og det glæder mig, at du kan lide pandekagerne. Opskriften er baseret på en opskrift på amerikanske pandekager (altså de der tykke klatkage-agtige nogen), så det er nok derfor, at dejen opfører sig lidt sjovt, men du er uden tvivl inde på noget af det rigtige med ekstra fløde.
Mvh.
Rasmus
Rie
25. april 2023
Dejen blev underlig tyk, men fulgte nøje opskriften. Er det meningen den bliver så klatkage agtig?
Ellers fed side 👍🏻Rasmus T. Jørgensen
10. maj 2023
Hej Rie
Man kan justere mængden af fløde, alt efter om man vil have amerikanske sådan lidt klatkage-agtige pandekager eller traditionelle “danske” pandekager. Jeg mener, at de 2 dl. fløde burde give de mere traditionelle, men det kan være, jeg har lavet en fejl. Jeg må lige prøve at lave dem igen og tjekke efter. Men uanset hvad, så ser dejen meget mystisk ud, indtil de har fået på begge sider. Det ligner slet ikke almindelig pandekagedej.
Med venlig hilsen
Rasmus





