Lækre low-carb keto opskrifter der slanker

Lækre low-carb keto opskrifter der slanker

Keto Caesar salat med kylling og sprøde croutoner

5.0 fra 3 anmeldelse

Indholdsfortegnelse

Denne Keto Caesar salat med kylling er en af mine favorit keto-frokoster. Salaten er sprød og fyldig, med masser af smag, og det bedste af det hele er, at den passer perfekt til keto-diæten. Det er så dejligt at kunne nyde en lækker salat, der er fyldt med næring og sundt fedt, mens man stadig kan opretholde ketose.

Opskriften er særlig ideel til keto-diæten af flere årsager. For det første er den fyldt med protein fra kyllingen og sunde fedtstoffer fra olivenolien og parmesanosten. For det andet er det en nem måde at få en stor mængde grøntsager ind i sin kost, som er afgørende for at opretholde et sundt fordøjelsessystem og kroppens sundhed. Og sidst men ikke mindst, så er salaten simpelthen fyldt med smag og er et lækkert og sundt alternativ til mere traditionelle frokoster.

Du kan vælge at toppe med lidt bacon, ligesom vi har gjort på billedet, men det er hverken traditionelt eller nødvendigt. Men altså, hvis vi skal være helt ærlige, så er bacon jo aldrig en fejl. 🙂

Brug evt. et mandolinjern til at skære salaten i strimler, hvis du godt kan lide at spare tid. Det giver en mere raffineret og restaurantlignende oplevelse. Hvis ikke du allerede har et mandolinjern, kan du købe et via dette link, hvorved du også støtter vores blog.

Keto Caesar salat med kylling og sprøde croutoner

5.0 fra 3 anmeldelse
Af: Sacha og Rasmus Måltid: Frokost, Aftensmad, TilbehørKøkken: AmerikanskSværhedsgrad Medium
Portioner

4

Forb.tid (min.)

15

minut
Tilb.tid (min.)

15

minut
Kalorier (pr. portion)

550

kcal
Kulhydrater (pr. portion)

7

g
Protein (pr. portion)

22

g
Fedt (pr. portion)

50

g

Denne Keto Caesar salat med kylling er en lækker og sund frokost med noget så sjældent som sprøde keto croutoner!

Madlavnings-mode

Afhold din skærm fra at gå i sleep-mode

Ingedienser

  • Salaten
  • 2 store kyllingebrystfileter (gerne marinerede)

  • 1 stort salathoved – brug din favoritsalat, men den skal være sprød!

  • Salt og peber efter smag

  • Klassisk Cæsar salat dressing
  • 1 fed hvidløg, hakket

  • 2 ansjoser, finthakkede

  • 2 spsk. friskpresset citronsaft

  • 1 tsk. Worcestershire sauce

  • 0,5 tsk. dijonsennep

  • 1 dl mayonnaise

  • 0,5 dl revet parmesanost

  • 0,5 tsk salt

  • 0,25 tsk. peber

  • Keto croutoner
  • 75 g revet mozarella ost

  • 40 g mandelmel

  • 1 tsk. tørret timian

  • 0,5 tsk. paprika (mest for farven)

Sådan gør du

  • Klassisk Cæsar salat dressing
  • I en skål kombineres hvidløg, finthakkede ansjoser, citronsaft, Worcestershire sauce, dijonsennep, salt og sort peber.
  • Tilsæt mayonnaise og parmesanost og rør ingredienserne sammen indtil dressingen er jævn og cremet.
  • Smag dressingen til og juster smagen med mere citronsaft, Worcestershire sauce eller salt, hvis det er nødvendigt.
  • Croutoner
  • Forvarm ovnen til 250°C (varmluft). Tip: hvis du vil være sikker på at få super sprøde croutoner, så brug et bagestål [sponsoreret link] i bunden af ovnen. Hvis du gør, så skal det varmes op i 10-30 min. i ovnen, før du bager croutonerne.
  • Opvarm mozzarella i en skål i mikrobølgeovnen i ca. 70 sekunder. Tilsæt derefter paprika og basilikum og ælt det ind i ostemassen indtil det er jævn fordelt.
  • Ælt nu mandelmel i ostemassen, indtil du har en fast, dej-agtig klump. Rul så enten dejen til en ca. 2 cm tyk pølse eller som et ca. 1 cm tykst pladbrød (fx med en kagerulle mellem to stykker bagepapir) og læg så dejen i ovnen.
  • Bag i ca. 7-10 min, indtil du kan mærke med en kniv, at croutonerne er knasende sprøde uden at være brændte. Tag “brødet” ud af ovnen og bræk det i mundrette stykker.
  • Cæsar salat
  • Varm en grillpande op til medium varme.
  • Skær kyllingebrystfileterne i tynde skiver og krydr med salt og peber.
  • Grill kyllingen på panden, indtil de er gennemstegte.
  • Imens kyllingen griller, forbered salaten. Skyl salathovedet og skær det i mundrette stykker.
  • Giv salaten en sjat Ceasar dressing, en smule salt og lidt peber, og rod så rundt i den, så det hele spredes godt.
  • Anret salaten på fire tallerkener og top med kyllingestykker, croutoner og parmesanost. Dryp dressingen over salaten og server.

Noter

  • Dressingen kan opbevares i køleskabet i op til en uge.
  • Hvis man er ligeglad med, om det er den klassiske cæsar salat, så kan man tilføje lidt bacon til salaten som på billedet.

Køkkenudstyr, du skal bruge

Rasmus T. Jørgensen

Rasmus T. Jørgensen

Hej. Jeg er blogger og ejer af Ketomums.dk sammen med min kone Sacha. Vi har altid elsket at lave mad og da vi begynde på keto-diæten tog vi det som en spændende udfordring at gøre det til vores madblog-hobby. Vi håber, at du får glæde af det. Skriv endelig en kommentar, hvis du har noget på hjerte. Jeg eller Sacha svarer på dem alle. :)

Relaterede opskrifter og artikler

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *