Kender du det, når du har lyst til en lækker, varm og traditionel kartoffelmos-ret, men samtidig gerne vil holde dig inden for rammerne af din keto-diæt? Vi har den perfekte løsning til dig: Millionbøf ala Umut Sakarya med en lækker keto-blomkålsmos.
Selvom vi normalt ikke er de største fans af blomkål herhjemme (undtagen, når det gælder vores Keto Fried Rice-opskrift), så må vi indrømme, at denne her opskrift ændrede vores syn på blomkålsmulighederne. Mosen smager simpelthen nærmest som kartoffelmos og det gør altså retten til en af vores absolutte keto-favoritter!
Hvem er Umut Sakarya?
Umut Sakarya, den danske-kurdisk kok, har vundet mange hjerter med sin autentiske og innovative madlavning. Han er en sand mester i at tilføje et personligt præg på klassiske retter og gøre dem endnu mere uimodståelige. Millionbøf ala Umut Sakarya er en nyfortolkning af den danske klassiker, der formår at imponere både keto-entusiaster og madelskere i alle aldre.
Du kan se Umut lave retten her (dog med almindelig kartoffelmos).
Keto-kuren og blomkålsmos
Keto-kuren har vundet stor popularitet i Danmark over de sidste par år, og med god grund. En lavkulhydratkost, der fokuserer på en høj fedtindhold og moderat proteinindtag, hvilket hjælper med vægttab og øget energi.
Efter et stykke tid på kuren, når man har nyt alt muligt lækker – og fed – mad, som man undgår på de fleste andre kure, så begynder man ofte at savne kulhydrater, fx kartofler og brød. Her kommer blomkålsmosen til undsætning som en lækker erstatning for traditionel kartoffelmos.
Millionbøf – en dansk klassiker
Hvem elsker ikke Millionbøf? Der er intet særlig fancy over retten, men hvor smager det bare godt, hvis det er lavet ordentligt. Retten består af hakket oksekød i en lækker sovs med grøntsager. Den er både nærende og smagfuld, og med Umut Sakarya’s opskrift får du en ekstra lækker version, hvor der bruges en italiensk soffrito som fundament for saucen.
Lad os komme i gang! 🙂
Opskrift: Millionbøf ala Umut Sakarya med keto-blomkålsmos
4
10
1
hour300
kcal7
g30
g45
gDa denne ret er tilpasset en keto-kost, har den et højt fedtindhold og et lavt indhold af netto kulhydrater. Blomkålsmosen hjælper med at holde kulhydraterne lave og er et super godt og lækkert alternativ til traditionel kartoffelmos.
Afhold din skærm fra at gå i sleep-mode
Ingredienser
- Millionbøf
500 g Hakket oksekød
0,5 gullerod, i små tern (ca. 30g)
2 stængler bladselleri, i små tern (ca. 30g)
0,5 løg, hakket (40g)
2 dl rødvin
2 spsk. Worchestershire sauce
1 spsk. kulør
3 fed hvidløg, presset eller most
3 dl fløde
1 kyllingbullionterning (kan undlades)
3 Laubærblade
2 tsk. tørret eller frisk timian
1 spsk. peber, friskkvernet
Salt efter behag
- Blomkålsmos
0,5 blomkålshoved, delt i buketter (ca. 350g)
smør
Salt og peber efter behag
Sådan gør du
- Millionbøf
- Først skal du lave en italiensk soffritto (grunden i enhver italiensk ragout). Det betyder blot, at du ved middelvarme sauterer løg, bladselleri og gulerod i en god portion olivenolie, indtil de er bløde (men ikke brunede).
- Skrue varmen op og tilsæt kød og hvidløg. Jo mere du får kødet brunet, jo bedre smager retten.
- Tilsæt nu rødvin og lad vinen reducere, indtil den stort set er fordampet.
- Derefter tilsættes kulør, fløde, kyllingbouillonterning (hvis du vælger at bruge den), Worchestershire sauce, laurbærblade, timian, friskkværnet peber og salt efter smag. Lad retten simre i 20-30 minutter, eller indtil kødet er mørt og sovsen er tyk og lækker.
- Blomkålsmos
- Damp blomkålen, indtil den er mør. Du kan også koge den, men så bliver mosen mere vandet.
- Blend (eller mos) blomkålen sammen med smør, salt og peber.
- Server millionbøffen oven på en god klat blomkålsmos. Velbekomme! 🙂
Noter
- For at gøre retten endnu mere interessant og tilfredsstillende, kan du tilføje dine yndlingsgrøntsager til millionbøffen. Prøv f.eks. at tilsætte champignon, peberfrugt eller spinat. Vær ikke bange for at eksperimentere og tilpasse retten til dine egne smagspræferencer og kostbehov.
- Hvis du ønsker at lave en laktosefri version af blomkålsmosen, kan du erstatte smørret med en laktosefri margarine eller kokosolie. Vær ikke bange for at eksperimentere og tilpasse retten til dine egne smagspræferencer og kostbehov.
- Ønsker du en tyndere sauce, så kan du bare tilsætte lidt vand.
Køkkenudstyr, du skal bruge
- Skærebræt
- Skarp knivVi anbefaler denne
4 reaktioner
Smager rigtig godt, næste gang vil jeg bare komme flere løg i.
Dejligt med mosen til 👏👏👏
Hej Anni
Super, at du kunne lide retten. Jeg tror også, den ville være endnu bedre med flere løg, men husk at pas på med kulhydraterne. Løg indeholder en del. 🙂
Med venlig hilsen,
Rasmus
Vi har lavet den to gange allerede og synes det er en vildt lækker opskrift. Jeg ville lige høre hvor mange gram hhv. mos og millionbøf der går til én portion? Synes det er lidt svært selv at vurdere og vil jo gerne undgå at komme til at spise for mange kulhydrater 🙂
Kære Yasmin. Mosen vil ca. veje 100g pr. person og millionbøffen 275g, hvis jeg ikke regner helt galt. Fedt, at I kan lide opskriften! 🙂