Hvis du følger en keto diæt, har du nok savnet rugbrød, men frygt ej! Vi har den perfekte opskrift på keto rugbrød, der smager helt som et almindeligt rugbrød. Du får det lækreste og saftige keto rugbrød, man kan forestille sig.
Hvad er keto rugbrød?
Keto rugbrød er en type brød, der er lavet specielt til personer, der følger en keto diæt. Det er således lavet af ingredienser, der er lave i kulhydrater og høje i fedt. Denne opskrift indeholder blandt andet græskarkerner, solsikkekerner, hørfrø og sesamfrø, som alle er sunde og nærende ingredienser.
Hvad gør dette keto rugbrød anderledes?
Dette keto rugbrød indeholder både flødeost og cheddar, hvilket giver brødet en cremet og rig smag. Det er også tilsat lidt kulør, som giver brødet den mørke farve, vi kender fra et traditionelt rugbrød. En anden ting, der adskiller denne opskrift, er brugen af pofiber, som er et fiber-produkt, der giver brødet en blød og saftig konsistens.
Hvorfor bruge et bagestål til at bage brødet?
Hvis du vil have et endnu mere perfekt resultat, anbefaler vi, at du bruger et bagestål til at bage brødet på. Et bagestål er en tyk plade af stål, der holder på varmen og giver en jævnere varmefordeling i ovnen. Det betyder, at dit brød vil blive bagt mere ensartet og få en sprød skorpe. Vi anbefaler dette bagestål fra bagestålet.dk, som vi selv bruger. Bagestålet er i øvrigt så venlige, at de støtter os økonomisk, hvis vores brugere køber noget via linket, så det er en god måde at støtte os på, hvis du er glad for vores blog.
Så prøv nedenstående opskrift på det bedste keto rugbrød, vi nogensinde har smagt, og nyd smagen af rugbrød uden at bryde din diæt. Og husk at bruge et bagestål, hvis du har et! 🙂 Bemærk, at opskriften er baseret på en opskrift fra Ketoliv, men med nogle ændringer, der gør brødet mindre tørt efter vores mening.
Opskrift: Det absolut bedste keto rugbrød – smager fuldstændig som alm. rugbrød
20
skiver5
minut1
5
minut337
kcal1,3
g14
g27
gDen perfekte opskrift på keto rugbrød, der smager fuldstændig som et almindeligt rugbrød. Måske endda bedre. Især, når det er lunt.
Afhold din skærm fra at gå i sleep-mode
Ingedienser
- Tørre ingredienser
135 g græskarkerner
150 g solsikkekerner
100 g hørfrø
80 g sesamfrø
15 g pofiber [sponsoreret link]
3 tsk. bagepulver
1,5 spsk. fiber Husk (Psyllium-frøskaller) [sponsoreret link]
1,5 tsk. salt
- Våde ingredienser
6 æg
180 g flødeost (fx Philadelphia naturel)
165 g cheddar, revet – (riv det selv. Der er ekstra kulhydrater i købt revet ost).
3 spsk. creme fraise
4,5 tsk. æblecidereddike
1 spsk. kulør
Sådan gør du
- Bland de våde ingredienser sammen i en skål.
- Bland så de tørre ingredienser sammen i en skål.
- Rør de våde og de tørre ingredienser sammen.
- Hæld massen i en smørsmurt rugbrødsform på ca. 1,5-2 liter. Bag midt i en forvarmet ovn eller på et bagestål (med over- og undervarme) ved 220 grader i 15 minutter. Skru derefter ned på 175 grader og bag videre i 50 minutter.
- Tag brødet ud af ovnen og lad det afkøle indpakket i et fugtigt viskestykke i 10. min.
Noter
- Dette brød kan opbevares i køleskabet i op til en uge. Det kan også fryses i skiver, hvilket gør det nemt at tage ud efter behov.
- For at opbevare brødet bedst muligt, anbefales det at pakke det ind i et fugtigt viskestykke eller papirhåndklæde og derefter lægge det i en plastikpose eller en lufttæt beholder. Opbevaring i køleskabet kan være nødvendigt for at forlænge holdbarheden, men sørg for at lade brødet komme til stuetemperatur, før du skærer det eller spiser det, da det kan blive lidt hårdt i køleskabet.
Køkkenudstyr, du skal bruge
- BagestålVi anbefaler dette
- Skål
- Ske
Baseret på ingredienslisten kan vi beregne de samlede netto kulhydrater i opskriften ved at trække fiber og sukkeralkoholer fra de samlede kulhydrater.
Ingrediens | Mængde | Netto kulhydrater pr. 100 g | Netto kulhydrater i alt |
---|---|---|---|
Græskarkerner | 135 g | 1,4 g | 1,89 g |
Solsikkekerner | 150 g | 2,7 g | 4,05 g |
Hørfrø | 100 g | 0,8 g | 0,8 g |
Sesamfrø | 80 g | 3,2 g | 2,56 g |
Pofiber | 15 g | 0 g | 0 g |
Bagepulver | 3 tsk. | 0 g | 0 g |
Fiber Husk | 1,5 spsk. | 0 g | 0 g |
Æg | 6 stk. | 0,6 g | 3,6 g |
Flødeost | 180 g | 4,1 g | 7,38 g |
Cheddarost (revet) | 165 g | 1,3 g | 2,15 g |
Creme fraiche | 3 spsk. | 2,5 g | 3,75 g |
Æblecidereddike | 4,5 tsk. | 0,9 g | 0,41 g |
Kulør | 1 spsk. | 0,1 g | 0,1 g |
Total | 26,69 g (1,3345 g pr. skive) |
49 reaktioner
Alletiders med et godt rugbrød, for det er noget jeg har savnet meget i keto kosten. Tak for det😃
Selv tak. Jeg håber, du er lige så vild med det, som vi er. i går spiste vi koldt bord for første gang i tusinde år. Æg og rejer med mayo + tunsalat… med mayo! <3
Jeg er vild med det, det er super lækkert, og skønt at man kan tage en hurtig mellemmad, når man ikke lige har tid til at snitte og kokkerere. Jeg har skåret op og frosset ned i mindre portioner🤗😋
Hej Anni
Ja, rugbrødet er lidt af en åbenbaring her på keto, synes jeg. Man får virkelig stillet en forholdsvis slem trang. 🙂
Med venlig hilsen
Rasmus
tak for opskriften 😊
hvor mange kulhydrat er der pr 100 g ? (så kan jeg bedre sammenligne m andre opskrifter .. og selv tælle hvor meget brød jeg kan/vil/må spise )
mvh Sonja
Hej Sonja. Selv tak. Jeg er glad for, at du kan lide brødet.
Én skive vejer ca. 60 g. og indeholder 1,33 g netto kulhydrater. Dvs. at 100g må indeholde ca. 1,86 g. 🙂
Med venlig hilsen
Rasmus
Brødet er i ovnen eller rettere er blevet meget inspireret men byttet om på lidt ingredienser (målforhold) og undladt cremefraiche… måske det går galt🤣🤣🤣 (helt nede på 0,972 nettokulhydrater)
Men tusind tak for inspiration og fejler mit forsøg så må jeg hellere følge opskrift slavisk
Kære Søren. Fortæl endelig, hvordan det gik. Spændende! 🙂
Hej Rasmus T. Jørgensen
Jeg har en lidt anderledes keto rugbrød der minder meget om din
Forskellen er at der er mayonaise i den og græsk yougurt 10% i stedet for cremefraise.
Der er også 30 g hampfrø den smager også rigtig godt.
Venlig hilsen
Inger Møgelbjerg
Hej Inger
Spændende med mayonnaise, som jeg er stor fan af at putte i stort set alt mad, hvis det giver det mindste mening. Det er én af de glædelige ting ved keto-kuren, synes vi her hjemme – efter årevis af forsøg med diverse kure, hvor mayonaise er absolut bandlyst.
Hampfrø giver enomrt god mening. Vi kan bare aldrig finde dem i butikkerne her omkring, så de skal bestilles på nettet. Det er mest derfor, at jeg sjældent bruger dem, men jeg må få nogle bestilt og prøve det i næste rugbrød. Tak for tippet. 🙂
Med venlig hilsen
Rasmus
Det lyder interessant. Det vil jeg prøve næste gang. 🙂
Der er jo ikke patent på opskrifter, men det er ret imponerende hvor meget din opskrift ligner den fra Ketoliv, bare med små ændringer.
Er den ikke bare taget derfra?
https://ketoliv.dk/keto-rugbroed-med-kun-3-kulhydrater-per-skive/
Kære Søren. Det er ikke så overraskende, eftersom opskriften er en variation af Ketolivs rugbrød med nogle få ændringer, som jeg har gjort opmærksom på i den indledende tekst ovenfor. Det er nogle ændringer, der – efter vores mening – forbedrer brødet. 🙂
Mvh. Rasmus
Brødet smager som det meste andet “palæobrød” dog med en bedre og mere luftig og saftig krumme. Tak for opskriften 😊
Kære Anne. Tak for din positive kommentar. Jeg er glad for, at du kunne lide brødet.
Hold da op hvor er det lækkert! Jeg var ellers meget skeptisk men det smagte rigtig godt. Vil næsten foretrække dette rugbrød fremfor et almindeligt. Det er saftigt og velsmagende. Tak for mad😋
Ja, det var også lidt af en milepæl i vores diæt, da vi prøvede det første gang. Man skal bare være opmærksom på, at man ikke kan spise super meget af det, da det mætter enormt. 🙂
Hej.
Nu spørger jeg nok meget dumt, men hvor mange kalorier er der i en skive der vejer 60g?
Jeg syntes at de rugbrød jeg har kigget på og specielt den fra Ketoliv, de er fyldt med kalorier, bare på en skive.
Rugbrødet i opskriften vil ca. veje 1 kg, når det er færdigbagt. Eftersom portionsstørrelsen går ud fra, at man laver 20 skiver af brødet, så vil hver skive veje 50g og indeholde ca. 1,3 g nettokulhydrater. Dvs. at en skive på 60 g. vil indeholder ca. 1,5-1,6g nettokulhydrater. 🙂
Mvh.
Rasmus
Kan man erstatte flødeosten med noget andet? Eller undlade den?
Jeg har ikke prøvet, så det kan jeg desværre ikke svare på. Dog kan du næppe bare undlade den.
Mvh.
Rasmus
Tak for alle jeres lækre opskrifter. Jeg elsker rugbrødet.. Det er helt fantastisk. Noget jeg er glad for ved jeres opskrifter er at det er meget nemmere st lave ketomad end “alm” mad. Man er fri for gær, hævetider osv. Kan godt lide der er trin for trin billeder..
Man får altid lyst til at lave noget mere, fordi her er så god inspiration ♥️
Kære Marlene. Det er jeg virkelig glad for at høre. Vi må lave nogle flere, nye opskrifter! 🙂
Hej Rasmus,
Tror du man ville kunne tilsætte en lille smule maltekstrakt – eller vælter hele kulhydratlæsset så? Det er nemlig det eneste brødet mangler efter min smag – altså samgen af malt 🙂
Kh Stine
Kære Stine. Det kan man vel godt, men maltekstrakt indeholder, så vidt jeg forstår, ca. 60% kulhydrater, så man skal virkelig passe på og regne det ind i resultatet. 🙂
Hampemel har en lidt bitter smag, hvis det er den du søge.
Bedste rugbrød til dato 😋 det både luftig og svampet, med både smag og duft af “almindelig” rugbrød.
Jeg kom dog ikke revet ost i, da det ikke var en lagervare. Creme fraiche havde jeg heller ikke, måske heldigt🙂
Derimod kom jeg tilsvarende mængde mayonnaise, og lidt til.
Endelig et rugbrød der frister 😋
Kulør? Er det sovsekulør der menes?
Ja, lige præcis. Men ik for meget. Der er mange kulhydrater i sovsekulør.
Det var bare det brød vi manglede i vores liv med Keto! Det smager fantastisk og lægger sig utrolig tæt op af det rugbrød, vi før bagte!
Hvor er det godt at høre! ❤️
Kh
Rasmus
Jeg laver noget lignende dog undlader jeg cremefraiche og så laver jeg en anden sammensætning af kerner og har dermed nørdet mig frem til et brød med 0.82 gram nettokulhydrat.
Ikke dårligt! Så kan man holde den hel store julefrokost. 🙂
Med venlig hilsen
Rasmus
Hej… hvor mange kcal er der i alt i en skive brød på 50 gram?
Tak for en mega lækker opskrift på noget fantastisk svampet rugbrød 💪🏻🙏🏻
Der vil være ca. 300 kalorier i en skive på 50g. Dejligt, at du kan lide opskriften. 😊
Jeg kan desværre ikke printe det ud.
Det var da mærkeligt. Hvad sker der, når du prøver?
Hej og tak for opskriften.
Har du erfaringer med hvedesurt (hedder det vistnok..)? Jeg elsker syrlige rugbrød og har læst et eller andet sted at man kan tilføre ketobrødet hvedesurt.
Vh Helle
Kære Helle
Det har vi desværre ingen erfaring med, så det tør vi ikke gøre os kloge på.
Md venlig hilsen
Rasmus
Hejsa
Jeg skal snart have afprøvet at bage rugbrød-aldrig prøvet det før. Bevarer man kernernes sunde fedtstof ved de høje varmegrader?
Kære Jane
Som udgangspunkt er det, hvad vi har kunnet læse os frem til. Se bl.a. nederst på siden vedr. opvarmning af mandler.
Med venlig hilsen
Rasmus
Hej. Har lavet brødet mange gange med stor succes’s men ku godt tænke mig at prøve og lave det som små boller / hapser med tranebær i. Har du mon et forslag til hvor lang tid jeg skal bage dem som “boller”? Tak for hjælpen 🙂
Kære Anette
Jeg har ikke prøvet, men umiddelbart ville jeg nok prøve at bage en enkelt med samme opskrift og tider i en muffin-form eller lign. Hvis den så bliver tør, så ville jeg prøve igen men skære 10-15 minutter af tiden.
Med venlig hilsen
Rasmus
Veldig godt brød, jeg byttet ut meieri produktene med lett varianter for og få litt mindre kalorier, med det ble saftig og godt det også.
Kære Lars
Det lyder godt. Og tak for din kommentar! 🙂
Med venlig hilsen
Rasmus
Kan jeg bruge æbleeddike i stedet for æblecidereddike?
Sagtens! 🙂
Mvh.
Rasmus
Hej jeg har ikke en rugbrødsform så ville bage dem i nogle stål muffinsforme hvordan ville du anbefale bagning af dem.? tid, grader og ville der evt også være fald i graderne lige som på rufbdsformen
Kære Jannick
Det lyder som en fin ide. Jeg tør ikke sige det med sikkerhed, men jeg vil tro, at du kan følge samme opskrift og tider. Ellers så prøv at lav en enkelt først og hvis den bliver tør/brændt, så prøv at forkort bagetiden med 10-20 min.
Held og lykke. Du må meget gerne melde tilbage, hvordan det gik. 🙂
Med venlig hilsen
Rasmus