Velkommen til vores keto madblog, hvor vi forsøger at skabe lækre kulinariske oplevelser med de bedste keto-venlige ingredienser. I dag står den på en nem men super lækker ret – sprød kylling med en fyldig svampesauce og broccoli.
Rettens heltinde er svampesaucen, som er en nærmest perfekt kombination af smag og tekstur.
Hvordan laver man en lækker keto svampesauce?
Du starter med at sautere tynde skiver af champignon i smør. Det tilføjer en intens umami-smag til saucen. Herefter tilsætter du fint hakket hvidløg for at give en ekstra aromatisk dimension, og koger det hele ind i en blanding af tør hvidvin og kyllingefond. Når saucen har fået en intens smag, tilsætter vi piskefløde og friskrevet parmesanost for at give saucen en cremet og fyldig konsistens.
Hvordan laver man en keto-panering, som giver en sprød kyllingfilet?
Du starter med at dele kyllingebrysterne vandret for at skabe fire tynde skiver, som herefter paneres i et lag af fint kokosmel, Xanthan Gum og krydderier, inden de steges i smør. Resultatet er en kylling med en crispy og gylden overflade, som den fyldige svampesauce kan hænge ved.
Samlet set er retten en kulinarisk oplevelse, hvor den sprøde kylling går i perfekt harmoni med den intense og fyldige svampesauce. Jeg vil anbefale at servere retten med en masse brocoli, eller alternativt strimlet spidskål eller blomkålsris, så man virkelig kan få glæde af saucen.
Jeg håber, du kan lide opskriften. Skriv endelig en kommentar, hvis du har spørgsmål eller andet på hjerte. 🙂
Sprød Keto Kylling med Cremet Svampesauce
4
20
minut35
810
kcal4
g41
g64
gDenne opskrift er på en velsmagende kyllingeret med champignonsauce, bacon og parmesan, der er lav i kulhydrater og høj i protein og fedt. Retten er perfekt til en lækker middag til fire personer.
Afhold din skærm fra at gå i sleep-mode
Ingedienser
- Kylling
4 kyllingfilleter
salt
Lidt peber
30 g fint kokosmel
2 tsk. Xanthan Gum
1 spsk. smør
- Svampesauce
2 spsk. smør
300 g champignon, i skiver
2 fed hvidløg, hakket
1 glas tør hvidvin
1,5 dl. hønsebullion
2,5 dl piskefløde
50 g parmesan
- Topping
1 hoved broccoli, i buketter
lidt persille, hakket
150 g Bacontern
Sådan gør du
- Steg bacon og stil til side.
- Skær hvert bryst halvt igennem på tværs, så der dannes i alt 4 tynde bøffer.
- Drys begge sider med salt og peber, og drys derefter med blandingen af kokosmel og xanthan gum. Brug dine fingre til at fordele det over hele overfladen.
- Smelt 15 g smør i en stor non-stick pande over medium-høj varme. Tilsæt kyllingen og steg hver side i 2 1/2 minut, indtil det er gyldenbrunt og netop gennemstegt. Tag af panden, dæk til og hold varmt.
- I den samme pande tilsættes resterende smør, og varmen skrues op til høj varme. Tilsæt svampene og steg i 4 minutter, indtil de begynder at blive gyldenbrune i kanterne.
- Tilsæt herefter hvidløg og en knivspids salt og peber, og fortsæt med at stege i endnu et minut, indtil både hvidløg og svampe er gyldne.
- Tilsæt hvidvin – det vil boble og dampe! Steg i 30 sekunder, mens du skraber bunden af panden, indtil vinen er næsten fordampet, og alkohollugten er væk.
- Tilsæt kyllingebouillon og lad det koge kraftigt i 1 minut, så det meste af væsken fordamper. Tilsæt derefter fløde, sænk varmen til medium, og lad det simre i 2 minutter, indtil det reducerer og bliver lidt tykkere.
- Rør parmesanen i saucen, smag til, og tilsæt mere salt og peber, hvis det er nødvendigt.
- Læg kyllingen tilbage på panden og varm i ca. 1 minut.
- Damp broccoli-buketterne et par minutter.
- Server toppet med broccoli, persille og bacon.
Noter
- Du kan evt. justere saucens farve med lidt kulør eller tomatpuré. Husk at medregne kulhydraterne, hvis du bruger tomatpuré. På billedet ovenfor har jeg tilføjet 3 dråber kulør for at give saucen en lidt varmere beige farve.
Køkkenudstyr, du skal bruge
- Stegepande
- Skærebræt
- Skarp knivVi anbefaler denne
4 reaktioner
Virkelig godt, det var vildt lækkert.
Jeg kan anbefale finthakket spidskål til.
Hej Anni
Tak for din kommentar og alle tiders, at du kunne lide retten. Må din panering for evigt blive sprød! 🙂
Med venlig hilsen
Rasmus
Hvor mange kyllinge filet skal man bruge? Der står ikke mængde?
Kære Mia. Ja, der manglede da godt nok mængde i opskriften. Jeg har tilføjet det nu. Vi bruger ca 4 stk.